Jeg er som nævnt i tidligere indlæg i gang med at følge Anne Bechs “fit på 100 dage” træningsprogram (ikke kostplan), og nu er jeg over halvvejs. Jeg har kunne krydsedag 55 af, så nu er der jo “kun” 45 dage tilbage. Tjuhuu.
Jeg har den sidste uge været i dårligt humør, og træning har været demotiverende. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, det er bare “mega fedt”, men det er dét slet ikke. Det er pisse hårdt – nogle gange mest mentalt. Jeg føler, at jeg skal planlægge hver uge nøje i forhold til arbejde, træning, veninder, familie, kærestetid osv. Sådan en uge går dæleme hurtigt.
Lige nu er jeg i gang med “power for hele kroppen”, jeg mangler heldigvis kun 2 gange mere af den træning inden, at jeg skal starte på cyklus 2 igen. For hulan det program trækker tænder ud – og det er faktisk slet ikke sjovt. Træning skal være sjovt – og det er cyklus 5 bestemt ikke – i det mindste ikke i mine øjne.
Jeg følger ikke kostplanen – så havde jeg sikkert tabt mange kilo, men jeg har kun tabt 2,5kg. Dog kan jeg tydeligt se forskel på billedet fra dag 1 og billedet fra dag 50. Men dem er jeg ikke klar til at dele. Og folk er lidt efter mig med kost, selvom jeg faktisk spiser rimeligt sundt.
Men jeg kæmper videre og håber snart, at jeg synes træning er sjovt igen. Jeg træner trods alt lige pt 5-6gange i ugen. Dét er mange dage på en uge og være demotiveret.
Øv. Ikke noget glansbillede her!